Black Old Tom

Den sorte kat fra de tidlige dage i London

Køb nu

Lidt historie om Old Tom gin typen

Navnet Old Tom er synonym for Sort Kat på engelsk og vi har så taget den hele vejen og gjort det eksplicit med Black Old Tom ;-)
Navnet kom fra nogle udskårne sorte katte hoveder, der var lavet i træ, og var placeret uden for Pub’erne, i London, tilbage i det 18. århundrede og der var kvaliteten af Gin ikke noget at skrive hjem om, men ALLE drak det, mænd, kvinder og børn. Katte hovederne var lavet for at gøre ginnen mere tilgængelig og under hovedet holdt de typisk en pote frem med en lille slidske, hvis man smed en cent i kom der en genstand ud af munden på den, det var ikke automatisk men bartenderen på pub’en der betjente dem og ganske enkelt hældte hvad der svarede til en genstand ned i en lille tragt der via et rør førte ud til katten’s mund og så var det bare med at have sin kop klar - men det var sødet gin der kom ud, for at dække over den tit dårlige kvalitet af gin man lavede og for at det kunne drikkes af ALLE, børn som voksne. Old Tom var dog ved at forsvinde fra markedet da London Dry gin kom i det 19. århundrede, for der var strengere krav til fremstillingen af basis alkoholen og brugen af potstill’s (en særlig type destillerings apparat) var blevet mere udbredt og dermed sikrede det en højere kvalitet.

I dag er Old Tom den foretrukne gin i en Tom Colins cocktail og med en som vores gør den det også rigtig godt med en sød tonic som hyldeblomst eller rabarber

Vores version af Old Tom

THE GIN Black Old Tom er derfor den perfekte gin til dem, der kan lide en lidt sødere gin. Den er afbalanceret med masser af enebær, korianderfrø og sødet med kirsebær, solbær, vanilje og sort peber, hvilket giver kant og fylde. Vi har holdt destillationsprocessen klassisk og ren og har ladet de valgte botanicals gøre sit arbejde og give den sødme – der er intet tilsat sukker. THE GIN Black Old Tom serveres bedst med en lidt til meget sød tonic og tilsættes en frisk skive appelsin.